Vælg en facademaling af høj kvalitet

Det er vigtigt, at du vælger en facademaling, som er af rigtig god kvalitet. Dels går arbejdet lettere med en god maling, dels bliver resultatet bedre. Hvis man maler med en billig facademaling, er der en betydelig risiko for, at resultatet ikke bliver, som du drømmer om, og at du skal gøre arbejdet helt om eller i hvert fald male igen langt tidligere, end du nok har lyst til.

Det siger næsten sig selv, at maling til facader skal have nogle helt unikke egenskaber, så det kan modstå vejr og vind. Tænk på det, når du går på nettet eller ud i verden for at købe facademaling til dit næste projekt.

Det gælder selvfølgelig ikke mindst, hvis sommerhuset står ubeskyttet af træer og skal holde til sand og salt, og hvad der ellers blæser ind. Men også hvis det er redskabsskuret, for der er ikke nogen bygning i Danmark, der ikke skal kunne klare alt fra sommerens sol til regn, hagl og sne.

Det kan være rigtig svært at vælge den rigtige facademaling, så det kan være hensigtsmæssigt at spørge eksperter til råds. Valget af maling handler blandt andet af det underlag, der skal arbejdes på. Er det murværk, der skal males, eller er det en facade af træ eller måske noget helt tredje. Du skal sikre dig, at malingen lader underlaget ånde, så eventuel fugt kan fordampe, samtidig med at malingen sørger for at holde fugt og regn ude.

Den rette facademaling holder din facade smuk i lang tid

Er det længe siden huset, sommerhuset eller skuret har fået en gang maling? Så begynder facaden nok at se en anelse slidt ud, og det er på tide at lade den få en gang facademaling. En nymalet facade kan give en bygning nyt liv, og hvis du skifter farve, er det næsten som at få en helt ny. Men en maling af facaden handler ikke kun om udseendet, selv om det selvfølgelig også er af stor betydning. Det handler om, at du skal passe på facaden, så den holder længe.
Facaden på dit hus holder selvfølgelig bedst, når du sørger for løbende at vedligeholde den, når den trænger. Det handler ikke kun om maling, men også du sikrer, at eventuelle revner og huller repareres, når de dukker op, da det er den slags ting, der giver gode forhold for alger, og som fører til, at malingen skaller af. Med den rigtige omsorg holde din facade sig smuk længe.